Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Undervisningsstart for konfirmander

Udgivet ons d. 5. jul 2017, kl. 11:37
Aktuelt

I september begynder vores undervisningsforløb for konfirmander, der skal konfirmeres i 2018. 

Skal du konfirmeres, vil vi bede dig og dine forældre om at sætte kryds i kalenderen på følgende datoer:

21. september: Velkomstgudstjeneste 
Torsdag den 21. september kl. 19.00 - 20.30 vil vi gerne invitere nye konfirmander og forældre til velkomstgudstjeneste i Lindevang Kirke. Her vil I blive præsenteret for, hvad Lindevang Kirke er for et sted, hvem der arbejder her, og hvad folkekirken er for en størrelse. 

26. september: Undervisningsstart 
Tirsdag den 26. september 2017 starter vi undervisningen op. Tilmeldte konfirmander og forældre vil modtage en e-mail i midten af juli/begyndelsen af august med nærmere information om tidspunkt for undervisningen og hold. 

3. oktober: Teateraften 
Sæt også kryds i kalenderen tirsdag den 3. oktober om aftenen, hvor vi med konfirmanderne skal i teateret på Aveny T og se forestillingen 'Skam'.

Vi se frem til at møde jer alle!

Læs mere om konfirmation, forberedelse og tilmelding her >

Har du spørgsmål vedrørende konfirmation, er du meget velkommen til at skrive til sognepræst Marie Louise Østergaard-Hansen på mlo@km.dk.

Ophavsret: