
På omtrent dette tidspunkt hvert år i december er skuldrene godt på vej op omkring ørerne, jagten på den perfekte jul er gået ind og de fleste har glemt hvad det nu egentlig var det der med jul drejede sig om. Eller?
Har du brug for at lade batterierne op i den forventningsfulde adventstid? At genfinde den stille julefred og inderlige glæde som et lille nyfødt barn bragte med ind i verden? s
Så slå dig ned denne sene aftentime og find roen i selskab med Lindevangs dygtige sangere under ledelse af Lars Nielsen Sardemann.
Programmet er tilrettelagt som en ubrudt og næsten meditativ bevægelse gennem toner for kor, klaver og orgel af Arvo Pärt, Ola Gjeilo, Philip Glass og Knut Nystedt.