Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Allehelgenskoncert - "Mostly Schubert"

02
NOV

Dato Lørdag d. 2. november 2019, kl. 16:00
Sted
Lindevang Kirke
Medvirkende
Symfoniorkestret Byens Symfoni, dirigent René Bjerregård Nielsen
Pris
80 kr. (stud./børn gratis)

Program
Bo Andersen: Tre mellemspil med et udråb! (Uropførelse), Gustav Mahler: Blumine, Franz Schubert: Overture i italiensk stil, Franz Schubert: 6. symfoni

Programmet indeholder blandt andet det sjældent spillede værk ”Blumine” som i 1888
indgik i Mahlers første symfoni som 2. sats, men som af Mahler selv blev trukket ud
igen i 1893. Derefter ”forsvandt” nodematerialet i mere end 70 år og blev først fundet i
USA ved et tilfælde i 1966. Værket indeholder blandt andet en lang og meget smuk
trompet solo.

Dirigenten
René Bjerregaard Nielsen er født 1976. I 2004 uddannet trompetist samt musikpædagog fra Det Kongelig Danske Musikkonservatorium i København. Modtog sideløbende konservatoriestudierne direktionsundervisning ved docent Frans Rasmussen. Ved konkurrence i december 2003 vandt René stillingen som Musikdirigent for Slesvigske Musikkorps der er et af Forsvarets tre tilbageværende professionelle musikkorps. Herved blev han den yngste fastansatte Musikdirigent til dato.

I 2013 og 2014 dirigerede han orkestret i Fredericia Teaters anmelderroste opsætning af Aladdin-the Musical og Den Lille Havfrue- the Musical på Operaen i København. Forestillingerne er blevet set af mere end 200.000 publikummer.
Fra Januar 2016 tiltrådte René stillingen som Musikdirigent ved Prinsens Musikkorps og debuterede samme år ved Forsvarets Stabsmusikkorps i Oslo. 
Udover virket ved musikkorpset har René engagementer ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Slesvigske Musikkorps, Marinens Musikkorps- Karlskrona, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester samt deltaget ved dirigentkurser i USA, England og Baltikum. 
Endvidere er René Bjerregaard udnævnt til chefdirigent for Det Danske Ungdoms Harmoni-Orkester, der består af talentfulde unge musikere fra hele Danmark.

Byens Symfoni
er et amatørsymfoniorkester med basis i Storkøbenhavn. Orkestret er stiftet i 1925 som
Studentermusikforeningens Orkester. Navnet blev ændret i 2012 bl.a. fordi orkestret
længe havde optaget medlemmer med alle mulige baggrunde.
Egentlig opstod orkestret på baggrund af et skoleorkester, der i 1922 var oprettet
på Ordrup Gymnasium. Medlemmer derfra spillede videre i et ensemble de
kaldte  Collegium Musicum . I 1924 dannedes Studentermusikforeningen, der havde som
formål at skaffe studerende ved Københavns Universitet musikalske oplevelser. D. 29.
april 1925 afholdt foreningen sin første koncert med deltagelse af bl.a. dette Collegium
Musicum, som derefter kaldte sig Studentermusikforeningens orkester.


Koncerten støttes af Dansk Kapelmesterforening

Ophavsret: