Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden
Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højskoleeftermiddage: Børn af Besættelsen fra 1940 til 1945

02
OKT

Dato Onsdag d. 2. oktober 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Lindevang Kirke
Medvirkende
Lisbeth Falster Jakobsen & Lis Borgen
Pris
Gratis

Børn af Besættelsen fra 1940 til 1945

Causeri ved Lisbeth Falster Jakobsen og Lis Borgen

Vi er begge født lige før tyskernes besættelse af Danmark i 1940. Det betyder, at vi

som børn opfattede det, som skete som noget nær det almindelige, mens de voksne,
vores forældre, og andre vi kendte, så det som noget unormalt.

Men fordi de voksne så tiden som en undtagelsestilstand, kom vi til at tænke over,
hvad der skete med et blik, der dels var præget af barnets syn på verden og dels de
voksnes fortolkning af begivenhederne.

Vi vil give nogle eksempler på, hvordan vi oplevede den verden, vi voksede op i, og
som vi i nogle henseender opfattede forskelligt, fordi vi ikke voksede op under de
samme omstændigheder.

Det bliver et tilbageskuende blik på en tid, som færre og færre selv har oplevet. Vi
håber vores tilhørere, hvis de har den samme alder, også vil bidrage med fortællinger
til den på en gang normale og unormale barndomstid.

Til Højskoleeftermiddage i Lindevang Kirke prøver vi at genskabe den stemning, man kender, hvis man har været på højskole.  Vi synger sange fra højskolesangbogen, der er samtale ved bordene, og så har vi altid en spændende foredragsholder på programmet.

Alle foredrag foregår i kirkens menighedssal. Kirkens præster er på skift værter ved møderne. Der er fri entré og ingen tilmelding. Kaffe/te og kage koster 15 kr.

Vært: Marie Louise Østergaard-Hansen

Ophavsret: