Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Højskoleeftermiddage: Om Astrid Lindgren

06
NOV

Dato Onsdag d. 6. november 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Lindevang Kirke
Medvirkende
Sara Nørholm
Pris
Gratis

Hos Astrid Lindgren rummer den gode fortælling en forvandlende kraft, og hun skrev for børn, fordi de, som hun sagde, ”skaber mirakler når de læser.” Cand.mag. Sara Nørholm tager os i ord, billeder og fællessang med på opdagelse i Astrid Lindgrens liv og forfatterskab for at give os et indblik i, hvad der formede og drev hende som menneske og fortæller. Det kommer blandt andet til at handle om forældrekærlighed, socialt engagement og om troen på, at livet altid er en god fortælling værd.

(Sara Nørholm)

Til Højskoleeftermiddage i Lindevang Kirke prøver vi at genskabe den stemning, man kender, hvis man har været på højskole.  Vi synger sange fra højskolesangbogen, der er samtale ved bordene, og så har vi altid en spændende foredragsholder på programmet.

Alle foredrag foregår i kirkens menighedssal. Kirkens præster er på skift værter ved møderne. Der er fri entré og ingen tilmelding. Kaffe/te og kage koster 15 kr.

Vært: Amanda Norsker

Ophavsret: