Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Højskoleeftermiddag: Jul i musikkens tegn

Dato
Onsdag d. 1. december 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Lindevang Kirke
Pris
Gratis (Kaffe/the & kage: 15 kr.)

Denne onsdag vil være nydelse for øregangene. Vi vil overlade scenen til nogle af husets egne dygtige musikere og sangere. 

Det skulle helst få os alle i julestemning. Selvfølgelig vil vi også synge en enkelte julesalme/ sang eller to. Eftermiddagen afsluttes i Lindevang Kirkes smukke istandsatte kirkerum, hvor de mindste sangere fra nabokirken Flintholm Kirke vil kigge forbi til et luciaoptog.

Kom og lad dig løfte af musikken og kom i julestemning ved synet af små yndige børn med lys i hænderne. Lidt juleknas vil der sikkert også være at finde i skålene.

Til Højskoleeftermiddage i Lindevang Kirke prøver vi at genskabe den stemning, man kender, hvis man har været på højskole.  Vi synger sange fra højskolesangbogen, der er samtale ved bordene, og så har vi altid en spændende foredragsholder på programmet.

Alle foredrag foregår i kirkens menighedssal. Kirkens præster er på skift værter ved møderne. Der er fri entré og ingen tilmelding. Kaffe/te og kage koster 15 kr.