Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Påske i Lindevang Kirke 2020

Glædelig påske!

I år holder vi påske sammen på afstand. For fællesskabet skyld.

Hver dag fra palmesøndag til 2. påskedag vil vi lægge refleksioner, bønner, prædikener og musik op på hjemmesiden og facebook. Noget af det vil du kunne læse, noget af det vil du kunne høre og noget af det vil du kunne se som små videoklip.

Du vil også kunne se provstiets fælles digitale påskegudstjenester her på siden.

Vi glæder os til at holde gudstjeneste med stemme og krop sammen igen.

Indtil da mødes vi her på hjemmesiden og på facebook.

2. Påskedag

Prædiken v/Jonas Lucas Christy

Videogudstjeneste fra Frederiksberg Provsti

Velkommen til gudstjeneste i Folkekirken på Frederiksberg. Vores kirker er lukkede pga. corona-situationen, derfor tilbyder vi i stedet video- gudstjenester med provstiets præster. Gudstjenesterne er optaget i Solbjerg Kirke. I dag, 2. påskedag d. 13. april, er det sognepræst ved Flintholm Kirke, Annette Molin Brautsch, der står for gudstjenesten. Gudstjenesten kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00.

Påskedag

Prædiken v/Christiane Gammeltoft-Hansen

Prædiken i tekskformat

Tekst Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 1-8

Således skriver evangelisten Matthæus:

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Amen

Det er en dag, hvor vi ville have været sammen. Vi ville have været sammen i kirken, med familien, med vennerne. Nu er vi sammen hver for sig.

Det er godt at vide, at de andre er der et sted, at høre deres stemme i telefonen og se deres ansigter på skærmen. Men jo længere tid der går, jo mere påvirkede bliver vi også af afstanden.  

Som en fanfare lyder opstandelsesbudskabet: Frygt ikke. Han er opstået. Men her hos os er det en dæmpet tid. Det er næsten som om verden visker, mens vi venter på, at livet igen skal blive udadvendt. I det dæmpede lyder en fanfare voldsomt og fremmed. Ja, nærmest som et indbrud midt i det stille, tilbagetrukne liv. Og englens beroligende frygt ikke, virker også langt fra vores virkelighed. Vel skinner solen og knopperne er lige ved at briste, men bekymringen er stadig en del af livet her, hvor vi bevæger os i vores egne små cirkler i denne tid.

Havde vi siddet ovre i kirken i dag, ville vi have sunget ”Påskeblomst, hvad vil du her”. Nu må vi i stedet synge den sammen, hver for sig. Salmen har nr. 236 i salmebogen. Hvis du synger den, efter du har hørt denne prædiken, skal der nok være en eller anden derude, der synger sammen med dig.

Salmen er skrevet af Grundtvig. Da han skrev den, befandt han sig i en dæmpet og tung periode af sit liv. Det var påske og Grundtvig skulle prædike, men han syntes, det var svært. Han skulle prædike opstandelse, men selv var han ikke med. Han var snarere i et påskelørdags mellemliv. Dér hvor tvivlen kan snige sig ind på en, hvor man kan blive bange og føle sig alene, selv om solen skinner og fuglene synger. Dér hvor det ikke er uden glæde, men hvor døden også har taget sit.

Mellemlivet efterlader flere spørgsmål, end det giver svar. Spørgsmål som: Hvad har vi mennesker at betyde? Og: er der en virkelighed bag det, når vi taler om håb?

En har sat en påskelilje på Grundtvigs skrivebord. Grundtvig undrer sig. Han kan ikke se, hvad den skal der. Den dufter ikke, er alt for gul og alt for almindelig. Digtere skal have roser, og de skal være røde. Røde som blodet og hjertet der slår. Roser kan man skrive sange om. Skrive om tornene der river og nager, eller om skønheden og kærligheden.  

Men nu står påskeliljen på hans bord. Den trænger sig næsten neongult på. Det kan godt skære i øjnene på en digter. Men samtidig er det også denne påtrængenhed, der kan få en i mellemlivet i tale.  

Det er svært at lade sig rive med af en opstandelsesfanfare, hvis man er bekymret og urolig for fremtiden. Men lidt gult, det kan fange ens øje og er tilpas almindeligt og simpelt til, at alle kan være med. 

Der er det ved påskeliljer, at de kommer til tiden. De bryder frem under vinterstorm og regn og ankommer til en verden, der mangler meget i at være fuldendt. Men påskeliljen ankommer. Den ved besked. Selv om det er koldt, og selv om det er mørkt, der hvor den baner sig vej, så bryder den alligevel igennem jordlaget, fordi den ved af et lysfuldt sted.

En påskelilje det er ingenting. Et fladt og kantet skud med en krave der er takket og et hoved der bøjer nedad. Men påskeliljen bærer på en betydningsfuld erfaring. Nemlig, at det kan blive til nyt liv. At det, der har ligget dødt i jorden, kan bryde igennem så gult, at det ikke er til at overse.

Med sit digtersind, der må have berøringsflader med den menneskelige gudbilledlighed, får Grundtvig øje på påskeliljens betydning. Han ser, at her er ikke bare en takket krave. Her er et bæger, man kan drikke af. Drikke en aftapning af dens opstandelseserfaring.

En påskelilje kunne bare være en påskelilje. Og ikke mere at sige om den. Noget der er der for en tid, og så er den væk igen. Men den kan også blive til troens begyndelsessted. Og for en digter kan det samle sig i disse ord:

Påskeblomst! En dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde

Det er påskedag og det nikker med gult overalt. Selv i en verden der er lukket ned, er der tydeligvis stadig masser af vækstkraft. Hvem ved måske alle disse påskeliljer med deres takkede kraver er små gentagelser af den sol, der mødte kvinderne påskemorgen, da de gik ud til graven. Eller måske påskeliljerne er en påmindelse om, at der også er en vækstkraft i os, der gør os i stand til at trøste hinanden, når det er svært og juble med hinanden, når bekymringen slipper sit tag i os.

Hvad har vi mennesker at betyde? Vi er dem, der hører Gud til, dem der er omfattet af hans kærlighed og trofasthed. Det er vores identitet, det er vores betydning. Gud gik ind i bekymringen, ind i mørket, ind i døden, for at hente os ud i lyset og livet igen.

Og så ender det måske alligevel i en fanfare denne påskedag. det bliver i hvert fald en lovsang.

Frelseren stod op af døde.

Amen.

Bøn

Jesus Kristus
Det er morgen og luften er stærk,
og som en fanfare lyder ordene ”Frygt ikke”
fra den tomme grav.
Men vi har lukket vores dør og holder afstand,
for verden er pludselig blevet et utrygt sted.
Lad det blive til opstandelse også for os
der er bekymrede i denne tid.
Mød os i vores stuer
og tag foråret med.
Lad påskesolen varme
så vi kan slå vores vinduer op og byde lyset ind.
Du livets Herre og dødens overmand,
lad ingen afstand hindre
at vi kan samles i din kærlighed.
Amen

Musik

Korimprovisationen Opstandelsens blik fra Korimprojekt2019 er vores soundtrack til påsken i år:

Videogudstjeneste fra Frederiksberg Provsti

Velkommen til gudstjeneste i Folkekirken på Frederiksberg. Vores kirker er lukkede pga. corona-situationen, derfor tilbyder vi i stedet video- gudstjenester med provstiets præster. Gudstjenesterne er optaget i Solbjerg Kirke. I dag, påskedag d. 12. april, er det studiepræst ved Frederiksberg Campus, Søren Bruun, der står for gudstjenesten. Gudstjenesten kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00.

Lørdag i påskeugen

Refleksion v/Amanda Norsker

Midt i den vigtigste højtid for kirken, blandt de indholdsrige, følelsesladede helligdage, befinder vi os pludselig på en meget stille dag. På denne lørdag skete der slet ikke noget. Jeg kan forestille mig disciplenes ængstelse på denne lørdag, den sabbat hvor de har skulle holde sig hjemme og i ro, som loven foreskrev dem. Deres indre må have været i oprør af frygt, sorg og længsel. Jesus var død, hele deres verden var forandret, og hvad skulle der nu ske med dem? Han havde sagt noget om, at han ville komme igen, men turde de virkelig tro på det? Og hvad skulle det egentlig betyde – alt kunne vel ikke blive som det var før?
 
 
Det er ikke svært at drage paralleller mellem disciplenes situation og disse underlige tider, vi befinder os i lige nu. I mandags fik vi besked om, at Danmark i den kommende uge, så småt skal begynde at lukke op igen. Det er både en glædelig og en skræmmende besked. På den ene side længes vi efter det liv, vi havde før, på den anden side er vi bekymrede for hvordan, det skal gå. Er det nu også klogt at åbne op igen allerede? Er det virkelig bedst at starte med at sende de mindste afsted? Og bliver det nogensinde som før? Lige nu er der ikke andet at gøre end at forholde sig i ro. Vi skal stadig overholde reglerne - blive hjemme, holde afstand og vente. Men heldigvis for os så ved vi, at påskemorgen kom efter den stille lørdag og gav os løftet om, at der altid er et lys for enden af tunnelen. Det virker usandsynligt, at livet kan blive som før, men måske skal det heller ikke blive som før. Det betyder ikke, at det ikke kan blive smukt igen – det blev det i hvert fald for disciplene.

Langfredag

Prædiken v/Marie Louise Østergaard-Hansen

Musik

Langfredag byder os på endnu en inspirerende korimprovisation - denne gang Trøstens blik fra Korimprojekt2019:

Kollekt

Indledningskollekt

Jesus Kristus
En sygdom har fyldt os med frygt og korsfæstet det almindelige liv, vores samvær og vores fælles gudstjeneste.
Nu sidder vi spredt og ligner dermed dine disciple.
Hver for sig og fra hver vores sted
ser vi alting på afstand,
bange for det usynlige,
bange for hinanden,
bange for fremtiden.
Herre, vi ved, at vi ikke kan frelse os selv.
Så lad ikke dit kors stå som en fjern silhuet i horisonten.
Vis os klart, hvad der er din vilje med os.

Slutkollekt

Herre, frelser og forsoner
Korset er din kærlighedserklæring til os. Tvivlens forhæng er flænget
solen lyser igen,
og paradiset er åbnet.
 
Videogudstjeneste fra Frederiksberg Provsti

Velkommen til gudstjeneste i Folkekirken på Frederiksberg. Vores kirker er lukkede pga. corona-situationen, derfor tilbyder vi i stedet video- gudstjenester med provstiets præster. Gudstjenesterne er optaget i Solbjerg Kirke. I dag, langfredag d. 10. april, er det sognepræst i Frederiksberg Sogn Michael Brautsch, der står for gudstjenesten. Gudstjenesten kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00.

Skærtorsdag

Prædiken v/Jonas Lucas Christy

Musik

I anledning af skærtorsdag bringer vi musikstykket Gavmildhedens blik fra korimprovisationsprojektet Korimprojekt2019.

Videogudstjeneste fra Frederiksberg Provsti


Velkommen til gudstjeneste i Folkekirken på Frederiksberg. Vores kirker er lukkede pga. corona-situationen, derfor tilbyder vi i stedet video-gudstjenester med provstiets præster. Gudstjenesterne er optaget i Solbjerg Kirke. I dag, skærtorsdag d. 9. april, er det sognepræst i Godthaabskirken, Martin Elvstrøm-Vieth, der står for gudstjenesten. Gudstjenesten kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00.

Onsdag i påskeugen

Refleksion v/Amanda Norsker

Tirsdag i påskeugen

Refleksion over 'Den stille uge' v/Christiane Gammeltoft-Hansen

Vi er ikke vant til at lide afsavn, men det gør vi i denne tid. Vi lider afsavn for fællesskabets skyld. Det er ellers nu på denne tid af året, vi plejer at søge ud og søge sammen. I år må vi øve os i samvær på afstand.

Ugen op til påske hedder den stille uge. Den er også blevet kaldt dimmelugen, fordi man bandt klude om klokkernes knebler. Det fik klokkerne til at dimle, ringe blødt og dæmpet i stedet for højt og klingende, som de plejede. Det er sjældent, at verden dæmper sig. Men i denne tid virker det faktisk som om, den er blevet lidt mere stille. Spredt går vi ture i solen, men ellers ligger meget hen og venter på, at verden åbner igen.

Den stille uge var traditionelt en forberedelses- og fasteuge. Mange er blevet tvunget til at sætte tempoet ned i denne tid. Det har sikkert ikke været en helt dårlig faste for dem. Når lydene dæmpes, er det også muligt pludselig at høre andre og nye ting. Det kan give en dybde midt i det stille. Men der hvor fasten er tung, det er i uroen og fraværet. Uroen for fremtiden og fraværet af at være sammen og have lidt tættere kontakt. Her må det gerne snart blive påske, så stenen kan blive væltet fra vores døre og vi kan bevæge os ud igen.

Bøn

Gud, vor Far
tak for velsignelsens ødselhed,
tilgivelsens mulighed
og kærlig

Vi er urolige i denne tid
og vi beder dig,
vær os nær, nu da vi har trukket os lidt fra hinanden
og lukket vores dør.
Lær os at der selv på afstand kan være omsorg og medmenneskelighed
og at vi er dine medarbejdere på hinandens liv og glæde.

Du livets herre og dødens overmand,
glat de bekymrede rynker,
rejs det håb der er sunket i knæ.
Og mød os i det forår,
der midt i vores uro
banker på vores dør.

(Christiane Gammeltoft-Hansen, 2020)

Mandag i påskeugen

Påskebetragtninger over tempelrensningen v/Jonas Lucas Christy

I Markusevangeliet (kapitel 11) fortælles det, at Jesus, dagen efter indtoget i Jerusalem, laver - hvad man kunne kalde - ”en scene” på tempelpladsen. Han jager alle dem væk, der køber og sælger offerdyr. Han vælter bordene hos dem, der veksler penge og sælger duer.

Hvis man gerne vil tegne et billede af Jesus, som en overbærende og konsensussøgende skikkelse, så skal man ikke læne sine argumenter op ad beretningen om tempelrensningen. Mandag i påskeugen er Jesus konfliktsøgende, og det giver pote, om man så må sige: Magteliten - de skriftkloge og de ledende præster – beslutter sig for at slå ham ihjel. Som der står i den nye nudanske oversættelse, Bibelen 2020: ”De var nemlig bange for ham, for alle folk var meget optaget af det, han sagde.”

Mandag i påskeugen er Jesus konfliktsøgende, men i den undtagelsestilstand, som vi alle sammen befinder os i for tiden, er det godt, at kirken ikke er det. Det er godt at vi – ligesom resten af samfundet – holder afstand, er sammen hver for sig og ikke gør Guds huse til virushuler. I en nødssituation som denne skal folkekirken ikke være paranoid i forhold til statens midlertidige indskrænkning af vores frihed.

Selvfølgelig skal folkekirken være en kritisk stemme i samfundet, som råber magthaverne op, hvis staten behandler de svageste og mest sårbare i vores samfund på en umenneskelig måde. Men det er jo ikke det, der sker i øjeblikket. Tværtimod. Regeringen og folketinget har valgt at betale en høj økonomisk pris for at passe på de mest sårbare i vores samfund. I mine øjne er det både smukt og evangelisk.

Palmesøndag

Prædiken v/ Marie Louise Østergaard-Hansen

Musik

We find love right where we are... En stemningsfuld video optaget under kirsebærtræernes blomstrende kroner på Bispebjerg Parkkirkegård. Må musikken og de smukke billeder bringe lys og håb hjem i stuerne. 

Medvirkende: Vocalicious, Lindevang Kirkes rytmiske kor

Kollekt

Indledningskollekt

Kristus, menneske og Gud.
Tak fordi du giver afkald
på magtdemonstration og vold,
rider ind gennem vores skrøbelige hjerteporte,
ind i vores tyndslidte sind.
Tak fordi du ikke beder os om at huske
historiens sejrherrer,
men den kvinde, der slipper sit eget
og ødsler alt på dig.
Lær os
at give slip på vores krav
og ødsle med kærlighedens afsavn.
Gå foran os og bag os,
frem til påskedag,
hvor du kommer til os klædt i sol
med løfter om liv
på jorden og i himlen.
 

Slutkollekt

Kristus.
Tak fordi, vi,
når vi om lidt igen sidder for os selv,
alligevel er på vandring med dig
igennem den næste uge.
Lad ikke stilheden runge tomt,
og lad ikke afstanden til andre være ubærlig.
Kom til os med håb og fremtid
sammen med hinanden her på jorden
og engang i himlen hos dig.

Videogudstjeneste fra Frederiksberg Provsti


Velkommen til gudstjeneste i Folkekirken på Frederiksberg. Vores kirker er lukkede pga. corona-situationen, derfor tilbyder vi i stedet video-gudstjenester med provstiets præster. Gudstjenesterne er er optaget i Solbjerg Kirke. I dag, palmesøndag - søndag d. 5. april, er det sognepræst i Solbjerg Kirke, Lars Danner Madsen, der står for gudstjenesten. Gudstjenesten kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00.

Ophavsret: