Lindevang Kirke
kirke i en mangfoldig verden

Liturgi

Liturgi er det ord, vi bruger for gudstjenestens forløb og som består af blandt andet bøn, trosbekendelse, salmer, læsninger af bibeltekster, prædiken og nadver. Liturgien fungerer lidt som nogle spilleregler – den lægger en ramme for det, vi mødes om.

Lindevang sogn er liturgisk forsøgssogn. Det vil sige, at vi er et sogn, hvor menigheden har ansvar for sammen at overveje og arbejde med gudstjenestens form og indhold. Baggrunden for, at vi er liturgisk forsøgssogn, er et ønske om at styrke og bevare vores gudstjenesteliv.

Vi holder mange forskellige gudstjenester i Lindevang: babysalmesangsgudstjenester, pastagudstjenester, meditative gudstjenester, musikgudstjenester og temagudstjenester. Det er gudstjenester, hvor der er frihed til at tilrettelægge gudstjenesten alt efter den aldersgruppe, der kommer eller det særlige tema, der er valgt. Ved søndagens gudstjeneste er der ikke den samme frihed. Her er der nogle bestemte regler for, hvad der skal siges og gøres. Da vi blev forsøgssogn i 2011, var det for at få en større frihed til arbejde også med søndagens gudstjeneste: dens indhold, musik, sprog og form.

Den kristne gudstjeneste er rundet af en tradition, der går tilbage til kristendommens første tid. Gudtjenesten har dermed et solidt fodfæste. Vi siger det, som man har sagt igennem generationer, når man har forsøgt at sætte ord på troen, håbet og kærligheden. Men der kan ske det, at nogle ord stivner, når vi over år gentager dem. Det er heller ikke sikkert, at vi hører og forstår det samme med ordene, som de gamle gjorde. En gang imellem må der derfor nye ord til.

Det budskab, vi mødes om i gudstjenesten, er et levende budskab, det vil blandt andet sige, at det bevæger sig ind i vores tid, så vi kan høre, tolke og søge sandheden hvert på vores sted. For gudstjenesten betyder det, at den må være i bevægelse, og at vi må være i stadige overvejelser om, hvorvidt vi får sagt det, der skal siges og gjort det, der skal gøres.

Vi begyndte med bønnerne, da vi blev liturgisk forsøgssogn. En bøn er en umiddelbar henvendelse til Gud. Men umiddelbarheden kan fortone sig, hvis bønnen lyder fremmed for en. I Lindevang har det betydet, at vi læser bønner fra nyere bønnesamlinger, samt selv har formuleret fx nye dåbs- og nadverbønner. Fra bønnerne har vi arbejdet os videre ud i de andre led i gudstjenesten. Arbejdet indledes gerne i vores gudstjenesteudvalg, derefter bliver det overvejet i menighedsrådet og ind imellem afholder vi også nogle menighedsmøder.

Alt i alt er det blevet til både små og større ændringer i søndagens gudstjeneste, hvor vi har forsøgt at bevare en fornemmelse af genkendelse, samtidig med at nye ord og toner (bl.a. korimprovisationer) blander sig med traditionens udtryk og formuleringer.

Så velkommen til gudstjeneste i Lindevang og velkommen til at være med til at tale om, hvordan vi er kirke og holder gudstjeneste her.

Rapporter

Folkekirkens liturgi - mellem frihed og fasthed

Denne rapport er resultatet af det arbejde, som er udført i den liturgiske faggruppe vedrørende autorisation: Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed/orden. Det ene af tre fagudvalg, nedsat af biskopperne i slutningen af 2016. 
Faggruppen har søgt at svare på en række principielle spørgsmål om forholdet mellem frihed og fasthed/orden i den danske folkekirke, som blev stillet i biskoppernes kommissorium. 
Faggruppen har taget udgangspunkt i den dobbelthed, som afspejles i opdraget, nemlig at afdække, hvordan vi fremover i den danske folkekirke bedst muligt understøtter liturgisk fornyelse, samtidig med, at vi bevarer og skærper vores bevidsthed om den rige tradition, gudstjenesten bygger på.

Læs hele rapporten her.

Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation & frihed i Folkekirkens liturgi

Gudstjenestereform handler ikke om bare at opdatere selve ordningerne. Formålet er snarere en fornyelse af selve gudstjenestelivet, så de teologiske udsagn om gudstjenesten kan omsættes til erfaret virkelighed – så der er sammenhæng mellem det, der siges og det, der erfares.

- Fagsekretær og postdoc Jette Bendixen Rønkilde (citat fra rapporten)

Læs hele rapporten her.

Ophavsret: