Hver fredag i april og maj leverer vi et nyt lille musikalsk pusterum med de bedste weekendønsker! Med Berit Johansen Tange ved kirkens dejlige Steinwayflygel giver kirkens to dygtige sangere, bas Pepijn Eijgenraam og tenor Kristian Bordoy, smagsprøver på det program, de skulle have sunget live ved Lieder i Lindevang og som nu er blevet aflyst hele to gange.

Pepijn Eijgenraam synger 3 sange fra den engelske komponist Gerald Finzis sangcyklus Let Us Garlands Bring. Værket blev til mellem 1929 og 1942, og består af i alt fem arrangementer af sange fra skuespil af William Shakespeare. Værket er tilegnet Finzis lærermester Ralph Vaughan Williams og havde premiere i London den 12. oktober 1942, da V. Williams fyldte 70 år. Efter travle år som underviser ved Royal Academy of Music i London trak Finzi sig tilbage og helligede sig komponistgerningen og æbleproduktion! Engelske madentusiaster kender ham blandt andet for at have reddet adskillige gamle engelske (velsmagende!) æblesorter.

Kristian Bordoy synger Hjertets melodier af Edvard Grieg/H.C. Andersen. På Det Kgl. Biblioteks hjemmeside finder man denne fine lille introduktion:

Hjertets Melodier – teksten I 1830 skrev H.C. Andersen, meget inspireret af den tyske romantiske digter Heinrich Heine, en samling af otte korte kærlighedsdigte med titlen Hjertets Melodier efter inspiration fra sin fascination af købmandsdatteren Riborg Voigt fra Fåborg. Hun var dog allerede stort set forlovet og giftede sig i april 1831. Da Andersen i januar 1831 udsendte digtsamlingen Phantasier og Skizzer, indeholdt den både kærlighedsdigtene og nogle melankolske digte i anledning af kendsgerningen om Riborg Voigts giftermål. Digtet ”Du fatter ei Bølgernes evige Gang” blev dog allerede trykt i tidsskriftet Læsefrugter i december 1830, men senere indlemmet i Hjertets Melodier. Phantasier og Skizzer var tilegnet H.C. Ørsted, som digteren derved takkede for støtte og opmuntring gennem sin uddannelse og optagelse i det københavnske åndsliv.

Hjertets Melodier, opus 5 – musikken Til sin samling opus 5 udvalgte Grieg fire sange fra Andersens Hjertets Melodier. Samlingen indeholder to af komponistens mest populære sange, og de lyse og melodiske kompositioner viser ham for første gang i en mere moden og personlig form. Grieg var inde i en meget glad og produktiv periode, hvor han bl.a. netop havde lært sin kusine, Nina Hagerup, nærmere at kende. I december 1864 havde han færdigkomponeret sangene, og i julen samme år blev han forlovet med hende og kunne da forære hende denne prægtige musikalske gave.

Rome is Now Ruled

Benjamin Britten: The Rape of Lucretia, op. 37, Prologue

Rome is now ruled by the Etruscan upstart:
Tarquinius Superbus, the proud, King.
But once servant to the late monarch servius.
How did Tarquinius reach the throne?
By making his own virtues and his will bend
to the purpose of determined evil.
In quiet humility he bid his pride; and running to agree
with every faction divided the Roman court till each
part sought him as an ally; and those he murdered,
He would mourn as though a friend had died.
If piety impeded him, he'd pray with it; if greed,
he'd bribe it; and always he'd pay his way with the
prodigious liberality of self-coined obsequious flattery.
So he climbed and married the king's own daughter
whom he murdered; then married her sister, the
self-seeking, self-appointed widow who'd poisoned
her first husband, the heir.
Once joined in holy wedlock they throttled the king;
and now rule Rome by force
and govern by sheer terror.
Whilst their son, Tarquinius Sextus of whom you
shall hear, leads Roman youth to Etruscan war and treats the proud city as if it were his whore.

Jeg elsker Dig!

Edvard Grieg (1843-1907): Hjertets Melodier, op. 5 nr. 3
Tekst: H. C. Andersen

Min Tankes Tanke ene du er vorden,
Du er mit Hjertes første Kærlighed.
Jeg elsker Dig, som Ingen her på Jorden,
Jeg elsker Dig i Tid og Evighed!

Du fatter ej Bølgernes evige Gang

Edvard Grieg (1843-1907): Hjertets Melodier, op. 5 nr. 2
Tekst: H. C. Andersen

Du fatter ej Bølgernes evige Gang,
Ej Aanden, som svulmer i Tonernes Klang,
Ej Følelsen dybt i Blomstens Duft,
Sollysets Flamme mod Storm og Luft,
De Fugles Kviddren af Længsel og Lyst,
Og tror dog, Du fatter en Digters Bryst?

Der svulmer det mer end i Bølgens Gang,
Der findes jo Kilden til hver en Sang,
Der voxer Blomsten med evig Duft,
Der brænder det uden den kjølende Luft,
Der kjæmpe Aander i Længsel og Lyst,
De kjæmpe mod Døden dybt i hans Bryst!

Come Away, Come Away, Death

Shakespeare/Finzi

Come away, come away, death,
And in sad cypress let me be laid;
Fly away, fly away, breath;
I am slain by a fair cruel maid.
My shroud of white, stuck all with yew,
O, prepare it !
My part of death, no one so true
Did share it.

Not a flower, not a flower sweet,
On my black coffin let there be strown;
Not a friend, not a friend greet
My poor corpse, where my bones shall be thrown:
A thousand thousand sighs to save,
Lay me, O, where
Sad true lover never find my grave,
To weep there!

Fear No More the Heat o' the Sun.

Shakespeare/Finzi

Fear no more the heat o' the sun,
Nor the furious winter's rages;
Thou thy worldly task hast done,
Home art gone, and taken thy wages:
Golden lads and girls all must,
As chimney-sweepers, come to dust.

Fear no more the frown o' the great;
Thou art past the tyrant's stroke:
Care no more to clothe and eat;
To thee the reed is as the oak:
The sceptre, learning, physic, must
All follow this, and come to dust.

Fear no more the lightning-flash,
Nor the all-dreaded thunder-stone;
Fear not slander, censure rash;
Thou hast finished joy and moan:
All lovers young, all lovers must
Consign to thee, and come to dust.

No exorciser harm thee!
Nor no witchcraft charm thee!
Ghost unlaid forbear thee!
Nothing ill come near thee!
Quiet consummation have;
And renowned be thy grave !

"Mit Hjerte er et mægtigt Fjeld"

Edvard Grieg (1843-1907): Hjertets Melodier, op. 5 nr. 4

Tekst: H. C. Andersen

Min Tanke er et mægtigt Fjeld,
Der over Himlene gaar;
Mit Hjerte er et Hav saa dybt,
Hvor Bølge mod Bølge slaar.

Og Fjeldet løfter dit Billed
Højt mod Himlens Blaa.
Men selv Du lever i Hjertet,
Hvor dybe Brændinger gaa.

 

"To brune øjne"

Edvard Grieg (1843-1907): Hjertets Melodier, op. 5 nr. 1

Tekst: H. C. Andersen

To brune Øjne jeg nylig så
I dem mit Hjem og min Verden lå.
Der flammed' Snillet og Barnets Fred;
Jeg glemmer dem aldrig i Evighed!

"It was a Lover"
Finzi/Shakespeare

It was a lover and his lass,
With a hey, and a ho, and a hey nonino
That o'er the green cornfield did pass
In spring time, the only pretty ring time,
When birds do sing, hey ding a ding a ding:
Sweet lovers love the spring.

Between the acres of the rye,
With a hey, and a ho, and a hey nonino,
These pretty country folks would lie,
In spring time, the only pretty ring time,
When birds do sing, hey ding a ding a ding:
Sweet lovers love the spring.

This carol they began that hour,
With a hey, and a ho, and a hey nonino,
How that life was but a flower
In spring time, the only pretty ring time,
When birds do sing, hey ding a ding a ding:
Sweet lovers love the spring.

And therefore take the present time,
With a hey, and a ho, and a hey nonino,
For love is crowned with the prime
In spring time, the only pretty ring time,
When birds do sing, hey ding a ding a ding :
Sweet lovers love the spring.