Fornyelse af højmessen

Sankt Markus emblem

Lindevang Kirke har af Københavns Stift fået lov i en periode at arbejde med gudstjenestens indhold og opbygning, og det har indtil videre blandt andet betydet, at der er kommet nye bønner ind i gudstjenesten, og at ritualerne omkring nadver og dåb er blevet ændret. Vi har også fået en ny nadversalme.

Fra Trinitatissøndag 2014 til og med Påskedag 2015 var højmessen i Lindevang Kirke dedikeret til læsning af hele Markusevangeliet. Det gav kirkegængerne mulighed for at høre ét samlet evangelium fra start til slut og for at høre kirkens tre præster prædike over teksterne til dette evangelium.

Det er helt usædvanligt, at læse ét evangelium samlet. De tekster, der normalt læses ved højmessen, er fastlagt i de to tekstrækker, som gælder i Den Danske Folkekirke og hvoraf den ældste går tilbage til de tidlige kristne menigheder i det 4. og 5. århundrede.

Den fortløbende læsning af Markusevangeliet er en del af Lindevang Kirkes forsøg med at bringe fornyelse ind i gudstjenesten og liturgien. 

Læs mere om det kirkemusikalske fornyelsesarbejde her.

Bibelen i gudstjenesten

Læs her i bogen ”Bibelen i gudstjenesten” om blandt andet Lindevang Kirkes erfaringer med kontinuerlig læsning af Markusevangeliet. ”Bibelen i gudstjenesten” er udgivet af Københavns Universitet, Det Teologiske fakultet.

Ilustration: Biblen i gudstjenesten

   Højmesser