Kirkekoret
Ønsk en solo
Overvejer du at give familiens begivenhed i kirken en lille personlig signatur?
Så book en af vore dygtige sangere til en solo – hør mere hos organist Mads Granum - Send en mail

Josefin Kaminski – Sopran
Musikalsk baggrund
I en alder af 16 fik jeg en brændende interesse for klassisk sang, efter flere år med undervisning i klaver og fløjte. I 2015 tog jeg bacheloreksamen fra Kammarmusikprogrammet i Västerås, hvorefter jeg startede på kandidatuddannelsen i sang ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Der studerede jeg hos Eva Hess-Thaysen og tog min eksamen i 2018.
Største musikalske oplevelse
Det var da jeg oplevede operaen Turandot af Puccini i Stockholm. Nina Stemme sang hovedrollen og der var magi i huset hele aftenen. Der var et enormt kraftigt bifald da vi endelig fik lov at klappe, og mange mennesker havde tåre i øjnene. Det var så smukt.

Kristian Bordoy – Tenor
Musikalsk baggrund
Jeg har haft min musikalske opvækst på Den Jyske Sangskole og i Herning Kirkes Drengekor, hvor jeg i flere år var korets faste tenorsolist. Jeg har villet være operasanger siden jeg var 9 og i 2013 søgte jeg ind og blev optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor jeg nu studerer under operasanger Jens Krogsgaard.
Største musikalske oplevelse
Det må enten være at høre Coplands Appalachian Spring i Berliner Philharmonien eller da jeg sammen med resten af konservatoriets sangere fik lov til at synge Verdis Requiem i samme fantastiske sal.

Pepijn Eijgenraam – Bas
Musikalsk baggrund
Jeg er født i Holland, opvokset med sang- og klaverundervisning og læste klassisk sang på Det Kgl. Musikkonservatorium i Den Haag. Har været både korsanger og solist i professionelle og amatør-projekter. I 2013 flyttede jeg til Danmark og har været fast medlem af kammerkoret Camerata siden 2014.
Største musikalske oplevelse
Det må være en solokoncert med Hollands største mandskor Mastreechter Staar (fra Maastricht). Her sang jeg bl.a. Griegs Landerkennung, hvor omkring 150 sangere svarede mig i musikken. Kæmpe imponerende!