Hjertet og Årene: En aften om litteratur og teater med Liv Helm

Hjertet og Årene: En aften om litteratur og teater med Liv Helm

Hjertet og Årene: En aften om litteratur og teater med Liv Helm

Onsdag 18. marts 2026, kl. 19:30 - 21:00

Kom tæt på instruktør og forfatter Liv Helm, når hun med afsæt i sine romaner og i sit arbejde med teatret fortæller om at forvandle levede erfaringer til gribende fortællinger.

Liv Helm er aktuel med iscenesættelsen af nobelprismodtager Annie Ernaux’ mesterværk ÅRENE på teateret REPUBLIQUE/REVOLVER. 

Liv er kendt for sine sanselige og mytiske skildringer af relationer og familieforhold. I sine romaner vender hun blikket mod sit eget liv og undersøger, hvordan kærlighed, sorg og arv former os som mennesker.

Liv Helms debutroman MED HJERTET I HÅNDEN ( Gyldendal, 2024) tager udgangspunkt i tabet af hendes bedsteforældre og et løfte om kærlighed og død, mens HVIS DU ER BANGE, SÅ RYK TÆTTERE PÅ (Gyldendal, 2025] følger en kvindes rejse tilbage til sin barndoms frygt for at forstå sig selv som mor og menneske. Et bevægende og ærligt foredrag om modet til at se sin historie i øjnene – og om, hvordan kunsten kan skabe lys i selv de mørkeste rum. 

Gratis entré, ingen tilmelding 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed