
12/09/2025 0 Kommentarer
Sorggruppe – for dig, der har mistet en, du stod nær
Sorggruppe – for dig, der har mistet en, du stod nær
# Forsiden

Sorggruppe – for dig, der har mistet en, du stod nær
Nu begynder et nyt forløb med sorggruppe i Lindevang Kirke.
Som efterladt kan man opleve, at det kan være svært for omverdenen at sætte sig ind i, hvordan det er at have mistet en, man var tæt på.
I Lindevang Kirke er der mulighed for at mødes og tale med andre, der også har mistet. I sorggruppen kan du opleve, at din sorg føles knapt så ensom som før, og at du møder genkendelse og forståelse. Sorggruppen er et frirum, hvor man kan dele noget af det, der tynger efter et dødsfald. Det er et trygt og omsorgsfuldt rum med respektfuld lydhørhed og plads til at fortælle.
Sorggruppen er blevet stiftet i et samarbejde mellem Godthaabskirken og Lindevang Kirke. Gruppen varetages af Lindevang Kirkes sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen samt hospitalspræst Birgitte Bjørn Stimpel.
Sådan foregår det
Sorggruppen er åben for alle aldre. En gruppe består af maks. 6 personer.
Praktisk information
Sted: Lindevang Kirke, Hattensens Allé 12, Frederiksberg.
Deltagelse: Gratis
Kommentarer