Målsætning

Vores mål er et levende og aktivt kirkeliv, hvor kristendommen forkyndes vedkommende for mennesker i alle aldre. Vi lægger vægt på og understøtter en aktivt deltagende menighed. Vi ønsker, at det, der sker i Lindevang Kirke, også opleves relevant for mennesker, som ellers ikke plejer at komme i kirken. Vi lægger vægt på, at alle, der har et ærinde i kirken eller på kirkekontoret, bliver mødt værdigt og respektfuldt.

For at nå vores mål tilbyder vi følgende i Lindevang Kirke:

VI har forskellige former for gudstjenester: søndagshøjmesser, dåbsgudstjenester, meditative gudstjenester, børnegudstjenester, plejehjemsgudstjenester og eksperimenterende gudstjenester.

Vi prioriterer en musikalsk bredde, der rummer både klassisk, rytmisk og eksperimenterende musik i gudstjenesterne, ved koncerter og andre arrangementer. Vi har et kirkekor, et rytmisk kor og lægger hus til et klassisk kor samt babysalmesang, og vi har et nært samarbejde med eksterne musikaktører i alle aldre.

Vi skaber rum for samtale og samvær, fx over kirkekaffen, ved temagudstjenester med spisning, i læse- og samtalekredse, ved den årlige kirkehøjskole og i Mødestedet, som er et centralt omdrejningspunktet i kirkens diakonale arbejde.

Vi tilbyder babysalmesang, morgensang for børnehave- og skolebørn, børnekonfirmandundervisning, konfirmandundervisning, børnegudstjenester og -koncerter samt fortællinger for børn.

Vi deltager i lokale og kulturelle arrangementer, bl.a. de årlige FRB.dage.

Vi opprioriterer en målrettet og sammenhængende kommunikation, som understøtter Lindevang Kirkes virkefelt fx via hjemmeside, segmenterede nyhedsbreve, handouts, indstik og annoncer i lokalavisen, på sociale medier samt kommunikationssamarbejde i provsti og stift. Samtidig har covid-krisen vist os veje, som vi kan udvikle og nå længere ud i sognet. 

Menighedsrådet i Lindevang Sogn