02/07/2024 0 Kommentarer
Er julen aflyst?
Er julen aflyst?
# Aktuelt
Er julen aflyst?
Nej, julen er ikke aflyst. Som du sikkert har bemærket, så har der de sidste dage været diskussion i medierne om, hvorvidt det er forsvarligt at holde julegudstjeneste eller ej i den nuværende situation.
Kirkeministeriet og sundhedsmyndighederne har besluttet, at det er forsvarligt at holde julegudstjenester med skærpede restriktioner. Så det gør vi.
Præster og personale gør i samarbejde med menighedsrådet alt, hvad vi kan for, at de to gudstjenester juleaften bliver afholdt så trygt og sikkert som muligt for alle. Det betyder, at der ikke vil være fællessang (kirkekoret synger salmerne) og at der vil være god afstand mellem deltagerne. Der vil være håndsprit og krav om mundbind. Julen er ikke aflyst, men den bliver anderledes i år.
Der er i øvrigt lukket for tilmelding til de to gudstjenester juleaften. De øvrige juledage er der ikke tilmelding, men der vil kun være plads til 64 deltagere og ved disse gudstjenester vil der heller ikke være fællessang.
Hvis du af den ene eller anden grund ikke kommer til julegudstjeneste i år, så er der andre mulighed for at høre det glædelige budskab om barnet i krybben og lyset i mørket.
Folkekirken på Frederiksberg offentliggør en online børnegudstjeneste onsdag d. 23. december kl. 9.00 og en voksengudstjeneste (ligeledes online) kl. 14.00 d. 24. december. Det sker på forsiden af https://www.folkekirken-frederiksberg.dk/ og med opslag på https://www.facebook.com/folkekirkenfrederiksberg og https://www.facebook.com/daabsgaven
Voksengudstjenesten vil ligeledes blive offentliggjort på forsiden af vores egen hjemmeside.
Uanset hvordan du fejrer jul i år, så vil vi fra Lindevang Kirke ønske dig en glædelig jul – og på gensyn.
Præsterne ved Lindevang Kirke
Kommentarer