02/07/2024 0 Kommentarer
Stille retræte ved Smidstrup Strand
Stille retræte ved Smidstrup Strand
# Lindevang Kirke
Stille retræte ved Smidstrup Strand
Lindevang Kirke tilbyder i marts måned en retræte ved Smidstrup Strand, som er et refugium med smukke enkeltværelser og udsigt over Kattegat. Her vil vi fra fredag d. 21/3 eftermiddag til søndag d. 23/3 ved frokosttid skabe et fællesskab i stilhed, fordybelse og nærvær omkring bibeltekster, gudstjenester og meditationsøvelser med fokus på Guds nærvær. Vi er sammen i stilhed, men der er mulighed for at samtale med en af de tre retræteledere - at gå tur på stranden alene eller i samvær med andre. Vi slutter med frokost, hvor vi efter behov kan evaluere gruppens og den enkeltes forløb.
I tiden op til retræten kan det være nyttigt at tænke over, hvad du har brug for at fordybe dig i . Du kan eksempelvis kaste lys over glæder, sorger, konfliktområder som du mener det vil være givende for dig at give tid, blive klogere på i stilhed og åndeligt nærvær med dig selv uden nødvendigvis at skulle finde lyset og vejen.
Du vil have glæde af at have følgende med i din taske: Salmebog, hjemmesko, travesko, sysler som strikketøj, farver , pensler, musik og gøremål der giver dig ro i sindet. Og du bør lade radioen, romanen, dine mails, den åbne mobiltelefon og ugjort arbejde blive hjemme.
Temaet er ”Kærlighedens Rum” Dette tema vil blive belyst gennem fire meditationer, der tager udgangspunkt i Den Nikænske Trosbekendelse, som er en smuk lovsang om Gud som den Treenige
– Faderen, Sønnen og Helligånden –
et kærlighedens rum, som vi kan spejle os i.
Leder af retræten: professor Theodor Jørgensen og
sognepræst Lisbet Kjær Müller og psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen.
Nærmere oplysning og tilmelding til
Lisbet Kjær Müller på lism@km.dk eller 36304021 senest 21. februar.
Pris inkl. eget værelse med toilet og bad
samt forplejning omkring kr. 1.600,-
Kommentarer