Litteraturstudiekreds

Litteraturstudiekreds

Litteraturstudiekreds

Tirsdag 13. april 2027, kl. 19:30
Lindevang Kirke, Hattensens Alle 12, 2000 Frederiksberg
Vibeke Bruun Arildsen

Péter Nádas: Bibelen (på dansk i 2023)

Péter Nádas (født 1942) arbejdede oprindeligt som fotojournalist, men debuterede som forfatter med 'Bibelen' i 1967. Med Bibelen i dansk oversættelse er det nu muligt at følge kimen til de temaer fra Nádas’ senere store romaner, der har været med til at cementere hans status som en af Ungarns største forfattere i nyere tid.

I begyndelsen af 1950’erne flytter drengen Gyuri og hans familie ind i en villa i Budabjergene, Budapest. Ungarn er underlagt et hårdt, stalinistisk diktatur, hvor Gyuris forældre nyder fordelene af at være loyale partisoldater i den nye kommunistiske stat. De paradisiske forhold i og omkring villaen kan dog ikke holde den angst nede, der konstant forfølger Gyuri, og han begynder langsomt at opføre sig sadistisk og nedgørende overfor sine omgivelser. I 'Bibelen' bliver den politiske virkelighed i Ungarns 50’ere med sproglig præcision gjort til et psykologisk kammerspil, hvor fortrængt begær, mødet imellem skyld og uskyld og forskellige samfundslag slår gnister. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed