02/07/2024 0 Kommentarer
Påskeugen - fællesskab og eftertænksomhed
Påskeugen - fællesskab og eftertænksomhed
# Aktuelt
Påskeugen - fællesskab og eftertænksomhed
Påsken nærmer sig. I næsten 2000 år har kristne over hele verden fejret påske. I Danmark ligger påskedag altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
I Lindevang Kirke begynder påskeugen med en radiotransmitteret gudstjeneste palmesøndag. Udover palmesøndag er der gudstjenester skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Påskens drama kulminerer påskedag, hvor vi fejrer opstandelsen.
Juleaften fejrer vi, at Gud blev menneske. Påskedag fejrer vi, at Gud tog døden på sine skuldre og brød mørkets magt over mennesker. Mørket er stadig et vilkår i vores liv, men opstandelsen kaster et nyt lys på alt det, som vi til dagligt kæmper med. Kom i kirke i påskeugen og vær en del af det verdensomspændende fællesskab, hvor tro, håb og kærlighed er i højsædet.
4 ting du bør huske vedrørende påsken i år:
1. Højmessen palmesøndag starter allerede kl. 10
2. Skærtorsdag spiser vi sammen efter Gudstjenesten
3. Påsken strækker sig i år over et månedsskift, hvilket gør, at gudstjenesterne 1. og 2. april ikke fremgår af nyhedsbrevet for marts
4. Pastagudstjenesten 6. april omhandler temaet “Hvorfor påske?”
Vi udsender et særligt nyhedsbrev med en komplet oversigt over påskens gudstjenester (Du kan også se dem i vores kalender). Ønsker du at modtage dette, og nyhedsbrevet fra Lindevang Kirke i al almindelighed, kan du tilmelde dig her.
Kommentarer