Overvejer du at blive konfirmeret i Lindevang Kirke?
På Frederiksberg finder konfirmationen sted i slutningen af 8. klasse. Før konfirmationen skal du gå til konfirmationsforberedelse, der begynder ca. 8 måneder før selve konfirmationen.
KONFIRMATIONER 2022
Lørdag 30.4: Lindevangskolen (klasserne a,b,c,d) v. Jonas Lucas Christy
Lørdag 7.5: Johanneskolen (klasserne d, f) v. Amanda Brunbech Norsker
(Bemærk at vi henviser a,b,c-klasserne fra Johannesskolen til Flintholm Kirke)
Lørdag 7.5: Søndermarkskolen og andre skoler v. Marie Louise Østergaard- Hansen
Vi underviser om tirsdagen i tidsrummet fra 14.30-16.30
Du skal tilmeldige dig elektronisk og vi åbner for tilmelding i tidsrummet onsdag 7. april kl. 12 til onsdag 9. juni kl. 12. Hvis holdet viser ‘fuldt booket’, så skriv dig på venteliste.
Tilmelding (åbner 7. april kl. 12)
Søndermarksskolen og andre skoler
Alle vil modtage en mail med bekræftelse af dato og tidspunkt for konfirmationen inden sommerferien
Vi begynder konfirmandundervisningen tirsdag 7. september
Ved spørgsmål skriv til mlo@km.dk(Marie Louise Østergaard-Hansen) eller ring til Lindevang Kirkes kirkekontor på 38862526 tirsdag til fredag mellem kl. 10-13.
Konfirmationsforberedelse
Før man kan blive konfirmeret, skal man gå til ”præst” (konfirmationsforberedelse). Kirkerne på Frederiksberg har indgået en aftale med Frederiksberg Kommune om, at elever i 8. klasse får tidligt fri om tirsdagen, så de har mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse. Derfor finder konfirmationsforberedelsen sted om tirsdagen.
Yderligere information
Livets store spørgsmål
Konfirmationsforberedelse er for alle, der har lyst til at diskutere og gå på opdagelse i livets store spørgsmål, og som gerne vil vide noget mere om tro og kristendom. Er du i tvivl om du vil konfirmeres, kan du godt gå til præst alligevel - når man ved lidt mere om, hvad det går ud på, kan det være nemmere at tage beslutningen om man vil konfirmeres. Du kan også godt gå til præst, selvom du ikke er døbt, så bliver du bare døbt i løbet af undervisningsperioden.
Bor du i sognet?
Man går til præst og bliver konfirmeret dér, hvor man bor eller går i skole. Du kan derfor blive konfirmeret i Lindevang Kirke, hvis du bor i sognet eller går på Lindevangskolen. Vi er desuden åbne for at imødekomme ønsker om konfirmation på tværs af sognegrænsen (hvis du fx ikke bor i sognet, men går på Søndermarkskolen eller Johannesskolen) i det omfang, det er muligt.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er døbt?
Du skal være døbt, før du kan blive konfirmeret. Men du kan godt gå til præst, selvom du ikke er døbt. Så bliver du døbt inden konfirmationen. Du kan også gå til præst, selvom du ikke er sikker på, om du vil konfirmeres. Se video om konfirmanddåb her.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende konfirmation, er du meget velkommen til at skrive til sognepræst Marie Louise Østergaard-Hansen på mlo@km.dk.